Flydebroer

Indledning

Der findes mange forskellige typer af flydebroer. Fra store helbetonbroer, som har et lidt ”råt” og koldt udtryk, til små broer med plastikopdrift, som er lette, men urolige selv ved små bølger.

Vores flydebroer er fremstillet med pontoner i beton med en kerne af polystyren som giver en stabil bro med stor opdrift.

Opdriftsklodserne kobles sammen af langsgående stålvanger i galvaniseret stål.

Beklædningen som man færdes på, er som udgangspunkt i træ, hvilket er med til at give den maritime stemning der kendetegner havne til mindre både og lystbåde.

Vi tilbyder selvfølgelig også nyere typer af beklædning, som kan være det rigtige valg i nogle tilfælde.

Hos Kentek Flydebroer handler i direkte med producenten, hvilket også afspejles i prisen, der er uden avance eller provision til sælger eller agent.

Dermed er det også lettere at tilpasse produktet til det aktuelle projekt.

Når man køber flydebroer, skal man ikke kun sammenligne priser, men også kvalitet.

Teknik

Modeller

Vores flydebroer anvendes i lystbådehavne, erhvervshavne, bade- og roklubber samt til flydende arbejdsplatforme. Pga. af den forholdsvis store vægt ligger broerne meget stabile i vandet. Broerne fremstilles typisk i sektioner af 6 meters længde, og sammenbygges til ønsket længde i vandet.

Stor model:
Store opdriftsklodser med dimensioner L x B x H = 3,00 x 2,00 x 1,00 m.
De store flydebroer fremstilles i sektioner med en bredde på 3,15 m og en længde på 12,00 m, forsynet med 5 store opdriftsklodser. Flydebroens fribord er ca. 0,85 m. Flydebroen har en synke-bæreevne på 440 kg/m2 og en nominel bæreevne efter normen på 265 kg/m2.
Denne model kan anvendes til erhvervsformål (redningsbåde, servicebåde) eller som fordelingsbro i en større lystbådehavn.

Standardmodel:
Standard opdriftsklodser med dimensioner L x B x H = 2,40 x 1,30 x 0,76 m.
De normale flydebroer fremstilles i sektioner med en bredde på 2,60 m og en længde på 6,00 m, med 3 standard opdriftsklodser. Flydebroens fribord er ca. 0,55 m. Flydebroen har en synke-bæreevne på 235 kg/m2 og en nominel bæreevne efter normen på 135 kg/m2.
Denne model anvendes typisk i lystbådehavne eller til lettere erhverv.

Lav model:
Lave opdriftsklodser med dimensioner L x B x H = 2,20 x 2,20 x 0,37 m.
De lave flydebroer fremstilles i sektioner med en bredde på 2,30 m og en længde på 6,00 m, med 2 lave opdriftsklodser. Flydebroens fribord er ca.
0,22 m. Flydebroen har en synke-bæreevne på 110 kg/m2 og en nominel bæreevne efter normen på 65 kg/m2.
Denne model anvendes til robåde, kajakker, som badebro eller lignende.

Pontonen:
Flydebroerne består af opdriftsklodser af fiberbeton i miljøklasse ekstra aggressiv og med en kerne af ekspanderet polystyren (S80, celleplast). Ved hjørnerne er der indstøbt inserts til sammenbygning med overbygningen og der suppleres lokalt med rustfri armering Alle materialer kommer fra anerkendte danske leverandører.
Se betonvare beskrivelsen HER.

Vangerne:
Ovenpå opdriftsklodserne monteres der langsgående stålvanger i UPE-stålprofiler (120-300 mm afhængig af model) og tværgående stålbjælker i IPE-stålprofiler (80-120 mm afhængig af model). Vangerne udføres med kraftige endeplader så sektionerne kan sammenboltes. Pladekanter og savsnit afrundes og alt stål varmforzinkes med en lagtykkelse på 150 μm. På siden af vangerne påboltes fenderliste i træ eller plast. Vangerne er forberedt med huller til fortøjningsøjer, pullerter og Y-bomme.

Dækket:
Flydebroerne kan udføres med mange typer af beklædning. Som standard anvendes høvlede og trykimprægnerede fyrretræsplanker 34×145 mm, som sømmes til langsgående reglar, der er boltet på stålet. Søm og bolte er naturligvis varmforzinkede.
Andre dæktyper kan være kompositbrædder, hårdttræsbrædder, elefantriste, fiber gitterriste (mini-mesh)

Forankring:
Flydebroer forankres typisk med kæder fastgjort til betonklodser eller stålpæle rammet ned i søbunden. Vores flydebroer er forberedt for begge dele. Pælestyr kan enten påboltes udenpå vangerne eller integreres i brodækket (mellem pontonerne) så der er mulighed for at fortøjre både frit langs hele broen.

Kontakt Kentek Flydebroer ApS

Har du spørgsmål? Kontakt os og lad os tage en uforpligtende snak

Vi sidder klar til at besvare ethvert spørgsmål, du måtte have, som du ikke får besvaret her på hjemmesiden. Så tøv ikke med at ringe eller skrive til os. Vi tager med glæde en helt uforpligtende snak med dig om dine planer.