Kentek Flydebroer ApS

HISTORIE
Kentek blev startet i 1988 som smedevirksomhed efter min uddannelse som skibsmontør.
I 2008 havde Esbjerg Søsport brug for nye flydebroer til udvidelse af lystbådehavnen.
Den tidligere leverandør havde stoppet produktionen af dette produkt, og jeg blev spurgt om opgaven var noget for mig.
Som Smedevirksomhed havde vi let ved at fremstille stålvanger og stålforme til opdriftsklodser.
At fylde formene med polystyren og beton fik vi hurtigt lært. Opgaven blev løst til alles tilfredshed – hermed var Kentek Flydebroer en realitet.
Jeg er selv sejler og ved godt hvad der er en god og dårlig anlægsbro. Overalt i Danmark varierer vandstanden på grund af tidevandet og vindens retning.
En flydebro er derfor den perfekte løsning: Af og påstigning til båden er altid ens, hvilket er dejligt.